Branchekode

Jura

Du står aldrig alene med de juridiske spørgsmål. Branchens skarpeste jurister er klar til at bistå dig!

Vores jurister og advokater bistår dig på alle områder inden for arbejds- og ansættelsesret. Det kunne f.eks. være arbejdsmarkedsforhold, overenskomster, løn, ansættelse, opsigelse, funktionærer, lærlinge, ferielov, barsel m.m. Og de bistår dig naturligvis hele vejen – også hvis der skal føres en eventuel sag ved domstolene. BKD er medlem af Dansk Erhverv, og det er Dansk Erhvervs advokater, der fører eventuelle sager for den enkelte virksomhed. Det er ikke muligt at være medlem af Dansk Erhverv, uden at være medlem af BKD.

Når det gælder andre juridiske områder, giver BKD den indledende juridiske rådgivning gratis. Rådgivningen er en vurdering af sagen og en bedømmelse af, hvorvidt sagen kan vindes, og hvad næste skridt bør være. Såfremt du ønsker det, overgives sagen til videre behandling hos en af vore jurister, som arbejder videre med sagen efter nærmere aftale. Den efterfølgende sagsbehandling udføres i.h.t. timebetaling med medlemsrabat. Det er naturligvis muligt at få et overslag, før sagen indledes.

En stærk juridisk hotline

En vigtig del af vores juridiske rådgivning til vores medlemmer er en stærk arbejdsretlig hotline. Derfor er vi naturligvis også stolte over, at kvaliteten af BKDs juridiske hotline vurderes meget højt blandt de medlemmer, der bruger den.

Vil du vide mere om, hvad BKDs juridiske eksperter kan gøre for dig? Så kontakt BKDs Strategi- og Udviklingsteam på telefon 3263 0400.