Branchekode

Danmarks bedste romkugle/trøffel kåres på Foodexpo i Herning

Pressemeddelelse

16. marts 2018

30 bagerier/konditorier fra hele Danmark er med, når Bager- og Konditormestre i Danmark, tirsdag den 20. marts lader de mange besøgende på fødevaremessen, Foodexpo i Herning, afgøre hvor man får Kongerigets bedste romkugle/trøffel.

Kært barn har to navne, men en ting er sikkert: Danskerne elsker romkuglen/trøflen fra bageren og hver eneste dag året rundt sælges den lille runde brune kage i tusindvis fra Skagen i nord til Gedser i syd. Men hvor skal man hen for at finde den bedste af slagsen – hvem har den bedste opskrift på romkugler i Danmark?

Det har brancheorganisationen Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD) sat sig for at finde ud af og har derfor inviteret sine medlemmer fra hele landet til at deltage i en konkurrence på smag og konsistens.

Under fødevaremessen, Foodexpo i Herning, får forbrugerne – i form af de besøgende på messen mulighed for at stemme på deres favorit blandt 30 tilmeldte virksomheder fra hele Danmark.

- Romkuglen – eller trøflen – er en af de mest populære produkter hos vores medlemmer og alle kunder har en holdning til, hvordan den perfekte romkugle er; skal den være fast eller blød, kraftig eller mild i smagen og så er der hele spørgsmålet omkring om den skal drysses i chokolade- eller kokoskrymmel eller måske dyppes i chokolade? Holdningerne er mange og nu får vi så muligheden for at få svaret på, hvem som har ramt den bedste opskrift i Danmark, siger formanden for BKD, John Jønsson.

Normalt når branchen konkurrerer er det professionelle, som dømmer. Men sådan er det ikke med denne konkurrence.

Konkurrencen er en indleveringskonkurrence, hvor publikum blindsmager de mange romkugler, som deltagerne har fremstillet og bragt til Herning.

- Forbrugerne ser på produktet på en helt anden måde end vi professionelle gør. Derfor får de hele magten i denne konkurrence, så vi med god samvittighed kan sige, at vinderen er fundet af dem, som i sidste ende skal købe vore produkter, siger BKD-formanden.

Fra kl. 11.00 til kl. 13.30 kan publikum på Foodexpo komme og smage på alle de lækre kager og herefter skal de så vælge deres tre favoritter. Derefter tælles der stemmer og kl. 14.30 afsløres vinderen i hal F på Foodexpo.

- Jeg glæder mig meget til at se, hvem af mine kollegaer, som løber med sejren og kan kalde sig bagmand/kvinde til Danmarks bedste romkugle 2018, siger John Jønsson.

 

 

Se listen over de deltagende bagerier/konditorier her:

Michael H. Konditori, Gentofte, ved Michael Hjort

Patricks Bake Shop, Charlottenlund, ved Patrick Bosse

Konditori Antoinette, Hvidovre, ved Allan Andersen

Kirstens Konditori, Brønshøj, ved Christian Larsen

Eriks Bageri, København, ved Erik Ellitsgaard

Guldbageren Brøndby, Brøndby, ved Thorben Sørensen

Johns Kagehus, Kastrup, ved John Jønsson / Morten Jønsson

Mit Konditori ApS, København, ved Susanne Michelsen

Brødkunsten, København, ved Danni og Helle Poulsen

Ostekagehuset, Bagsværd, ved Almed Kamian

Bagsværd Konditori, Bagsværd, ved Christian Thomasen

Guldbageren, Køge, ved Steen og Hanne Poulsen

Lejre Bageri, Lejre, ved Jens Larsen

Smørum Konditori, Smørum, ved Peter og Jens Nielsen

Toms Bageri, Korsør, ved Tom Læby

Konditor Bager Bjæverskov, Bjæverskov, ved Henrik og Suna Meihlen

Farumhus Konditori, Farum, ved Peter Jørgensen / Andrea Godt

Holbæksvejens Bageri, Roskilde, ved Karina Kristoffersen / Henriette Madsen

Kring Chokolade, Middelfart, ved Rikke Kring

Nørre Aaby Bageri, Nørre Åby, ved Carsten Matthiesen

SchweizerBageriet, Aarhus, ved Tine Lajer Petersen / Anders Hermansen

Hovedgård Konditori, Hovedgård, ved Henrik Kjær

Seest Bageri, Kolding, ved Claus Toft Hansen

Brdr. Rask, Hobro, ved Christian Rask / Henrik Rask

Nielsens Bageri, Padborg, ved Henrik Nielsen

Kajs Bageri, Sønderborg, ved Jesper Johannsen

Klosterbageriet, Tønder, ved Michael Andersen

Centerbageriet, Hanstholm, ved Jan og Katja Sørensen

Kageriget, Holsted, ved Anita Sali Nielsen

Vores Bager, Esbjerg, ved Finn Jørgensen

Vanilla chocolatier og konditori, Vejle, ved Gabriel Ahlgren

}