Branchekode

Dobbelt guld til Danmark ved nordiske mesterskaber

Pressemeddelelse

19. marts 2018

Det danske bagerlandshold og konditorlandsholdet vandt guld ved Nordic Bakery Cup og Nordic Pastry Cup, der blev afviklet under Foodexpo i Herning.

Mesterskabet er en internordisk konkurrence og havde deltagelse af Island, Norge, Sverige og Danmark i bagerkonkurrencen, mens det var Norge, Sverige og Danmark, der dystede hos konditorerne.

I en tæt dyst, hvor der både blev brændt brød på og tabt chokolade på gulvet, så var det altså Danmark, som kunne trække sig sejrridt ud af dysten.

Det er første gang, at Danmark vinder Nordic Bakery Cup siden 2012, mens Danmark sidst vandt Nordic Pastry Cup i 2016. Det var derfor nogle glade fagfolk, der kunne lade sig hylde af et par hundrede publikummer og lige så mange, som så med på livestreaming via Facebook.

 

Senere mandag aften er der uddeling af specialpriser og her har Danmark også mulighed for at hente flere topplaceringer.

Holdene bestod af:

Bagerlandsholdet består af:

Stephanie Carbel Svendgaard, Kvickly Silkeborg

Per Eckholdt, Bagermester hos Eckholdts bageri i Toftlund og

Sigurdur Baldvinsson, faglærer hos Food Tech i Aalborg

Konditorlandsholdet består af:

Cornelia Luckey, der arbejder hos Grannys House i Søborg

 og Benjamin Hansen, der er nyudlært konditor

}