Branchekode

Håndværket skal tilbage i folkeskolen

13. juni 2018

Eleverne i de ældste klasser i folkeskolen skal fremover have flere praktiske eller musiske fag på skoleskemaet. Det bliver blandt andet obligatorisk for elever i 7. og 8. klasse at have enten håndværk/design, musik, billedkunst eller madkundskab, og faget kan afsluttes med en prøve. Eleverne får ret til erhvervspraktik, og så skal den praktiske faglighed fylde mere i den obligatoriske projektopgave i 9. klasse for samlet at styrke elevernes evner inden for de håndværksmæssige og praktiske fag.

Det er resultatet af en ny politisk aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og resten af folkeskoleforligskredsen (Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), som skal styrke praksisfaglighed i folkeskolen.
BKD bakker op om tankerne bag mere praktisk faglighed i folkeskolen, men mener at forslaget er alt for uambitiøst og på ingen måde er nok til at få flere unge til at interessere sig for en uddannelse som håndværker, hvad enten det er som bager, konditor, smed, tømrer eller maler.


- Alt for få søger en fremtid inden for de praktiske fag. Det har politikerne erkendt for længe siden, men har tøvet med rigtigt at gøre noget ved det. Nu vil man så gøre det obligatorisk med faget, Håndværk og Design, som så dækker over det praktisk og musiske i over de mere end 100 forskellige erhvervsuddannelser, som findes i dag. Så står der i teksten, at der KAN tilbydes madkundskab. Det er altså op til de enkelte kommuner og skoler om man vil sætte madkundskab på bordet. Det er langt fra nok, siger formand for BKD, John Jønsson, der sammenligner det med at lære nogen at læse ved kun at lære dem om bogstavet A.
- Det kommer man altså ikke langt med, siger han.


Det huer heller ikke den faguddannede bager og konditor, at ”håndværk og design” ikke automatisk tager gastronomien på skoleskemaet.
- Det er fint nok, at man vil noget med design og håndværk for at appellere til de unges ønsker om at arbejde med noget kreativt. Men hvorfor kun have det i de sidste år i folkeskolen? Det giver ikke mening, at vi, som samfund, ikke mener, at håndværksfagene og praktisk kunnen er mere værd end to års undervisning sidst i skoletiden. Hvordan skal det vække nogens interesse, spørger BKD-formanden.

Regeringen har ellers så sent som i maj måned modtaget ti forslag til, hvordan man styrker madkulturen i Danmark. Og her var en indsats i blandt andet folkeskolen en af de ti forslag, som skulle være med til at løfte håndværkets anerkendelse blandt eleverne.
”Tilberedningen og indtagelsen af måltider uden for hjemmet, eksempelvis i daginstitutioner og skoler, på arbejdspladser, plejehjem og sygehuse, kan og skal bruges aktivt. Når der serveres måltider i det offentlige, skal det handle om mere end ernæring og mæthed. Måltider skal bruges som en anledning til at give ansatte, elever, ældre og patienter mod på bedre mad – og måske endda et kompetenceløft og forudsætninger for at være kritiske forbrugere.”
- For øjeblikket er madkundskab et fag, man skal have i ét år i folkeskolen. Ét år ud af ni til at stifte bekendtskab med noget så essentielt som fødevarer og madlavning. Det må vi kunne gøre bedre, siger BKD-formanden, der gerne så, at man satte faget på skemaet i langt højere grad end nu.
- Fødevarer er så stort og bredt et felt, hvor der ikke bare ligger det rent faglige element, men også en stor del af den danske kultur og selvforståelse, som er forbundet med måltidet. Derfor kan vi, men fordel, arbejde for at der også kommer fødevarer og gastronomi på skemaet i folkeskolen – og ikke bare i udskolingen, siger John Jønsson.


Sammen med Dansk Erhverv vil BKD nu arbejde på at få overbevist politikerne om, at der er god samfundsøkonomi i at lade folkeskoleeleverne bryde brød sammen.

}