Branchekode

BAGER- OG KONDITORBRANCHEN FALDER STADIG GENNEM HULLERNE I HJÆLPEPAKKER

Pressemeddelelse

21. april 2020

Statsminister Mette Frederiksen påbegyndte åbningen af Danmark mandag den 14. april. Signalet var rigtig dejligt, da det viser, at der er lys for enden af tunnelen. Men samtidig er den langsomme åbning også et vink med en vognstang om, at der fortsat er rigtig lang vej til den hverdag, som vi kendte den for blot halvanden måned siden.

Regeringen skal have ros for at være særdeles lyttende i forsøget på at skabe rammer, som forhåbentlig sikrer, at vi får rigtig mange private arbejdspladser gennem krisen, senest med justeringerne af hjælpepakkerne den 18. april. Vi er i Bager- og konditorbranchen i den forbindelse rigtig glade for at ordningen for kompensation for faste omkostninger er forlænget med en måned til og med d. 8. juli. Det samme gælder for forlængelsen af kompensationsordningen for selvstændige og freelancere, her er vi især glade for at virksomheder omfattet af ordningen stiger fra maksimalt 10 fuldtidsansatte til maksimalt 25 fuldtidsansatte. Det hjælper flere af vore virksomheder. Vi ser også meget positivt på, at det er gjort muligt, at få udbetalingen af indbetalt moms som et rentefrit lån til små og mellemstore virksomheder.

Men når det er sagt, så betyder den langsomme tilbagevenden også, at hjælpepakkerne bør kigges efter i sømmene endnu engang.
Udgangspunktet for bager- og konditorbranchen er, som for så mange andre fødevarevirksomheder, at de ikke har en voldsomt stor omsætning i forhold til hvor mange mennesker, som er beskæftiget i den enkelte virksomhed. Og samtidig er det meget svært for rigtig mange i branchen at reducere så voldsomt i medarbejderantallet, at de kan anvende lønkompensationsordningen.
Her er åbningstiderne i bageriet svære at reducere i takt med faldet i antallet kunder, primært fordi en fastholdes af åbningstider bidrager positivt til at minimere smitterisikoen ved at sprede kundebesøgene ud over en længere periode. Og sekundært fordi forbrugsmønstrene under Corona er svære at greje. Det betyder, at der derfor i branchen er en nervøsitet for, at en hel eller delvis nedlukning kan føre til at forbrugerne køber brød og kager hos andre og måske ikke kommer tilbage, når vi er på den anden side af Corona.


Dernæst er produktionen hos en bager eller konditor tit opdelt i henholdsvis en bagerafdeling, en konditorafdeling og en afdeling med convenience- og caféproduktion. Der er her stor forskel på, hvornår de enkelte medarbejdere møder ind og hvor mange personer, de enkelte afdelinger udgør afhængig af virksomhedens profil. Dermed kan det være svært at reducere i antallet af medarbejdere i produktionen uden at det betyder, at enkelte afdelinger skal lukkes eller at mester selv skal arbejde endnu hårdere end normalt og her snakker vi altså om, at mester for manges vedkomne inden Corona havde en arbejdsdag, som langt overstiger de 37 timer som en almindelig lønmodtager har.
Endeligt bliver bagerne også udfordret på lønkompensationsmodellen krav om at de 30 % opgøres på virksomhedens CVR-nummer. En del bagere har flere udsalgssteder, som hver især kræver bemanding, men udsalgsstederne er underlagt samme CVR-nummer, hvilket betyder at vi ofte rammer ind i en overvejelse om et eller flere udsalgssteder skal lukkes, for at kunne komme i betragtning til lønkompensationsmodellen og det er hverken til fordel for bageren eller i vores fælles kamp mod at minimere smitterisikoen.


Vi står i en situation, hvor vi trods regeringens gode intentioner oplever, at rigtig mange af i branchen ikke kan gøre brug af de eksisterende hjælpepakker. De er simpelthen for ufleksible.
Derfor foreslår Bager- og Konditormestre i Danmark følgende initiativer, som kan sikre at vi får holdt hånden under de små private virksomheder i Danmark.

  • Mulighed for lønkompensation skal nedbrydes til afdelinger, som vi kender det fra arbejdsfordelingsordningen i stedet for på CVR-nummer. Sådan man kan få lønkompensation opnås hvis 30 % af en afdeling kan sendes hjem.
  • Mulighed for at medarbejdere på lønkompensation skal kunne arbejde svarende til den del af lønnen, som virksomheden fortsat betaler.
  • At medarbejdere fyret inden virksomheden er tiltrådt lønkompensationsordningen ikke tæller med i opgørelsen af de 30 %.
  • Mulighed for at fordele omkostninger til flere CVR-numre, hvis der er etableret et ”administrationsselskab”, som står for den samlede administration, når driftstabet skal opgøres.
  • Mulighed for at reglerne om arbejdsfordeling også kan anvendes, hvor der kun er en medarbejder i en afdeling. Branchen er udfordret af, at en del af vores medlemmer selv er i produktionen sammen med en lærling og en svend. Lærlingen kan ikke sendes på fordeling, så der er kun mester selv og svenden. Og det er ikke muligt at sende svenden hjem på lønkompensation, da mester ikke selv kan stå for produktionen i ugens syv dage. Derfor er den eneste mulighed ved produktionsnedgang, at svenden er hjemme nogle dage om ugen.
  • Mulighed for at ordningen for kompensation for faste omkostninger udvides yderligere, så det er muligt at få kompensation ved et driftstab på en omsætningsnedgang på 25 % og at tabet kan opgøres som minimum på p-nummer i stedet for CVR-nummer.

Og så et opråb til politikerne! Som I har været meget bevidste om, så har vi to kæmpe udfordringer. På den korte bane er det især på likviditeten vores medlemmer er presset og på den lange banen kan især den efterfølgende gældsforpligtigelse komme til at gøre rigtig nas. Og for rigtig mange af vores medlemmer som har de været hurtig til at søge hjælpepakkerne, men der er ikke kommet penge endnu. Det skal altså ske noget hurtigere. For der er snart lønningsdag igen og der skal også betales husleje osv. Så det gælder altså om at få pumpet nogle penge ud til virksomhederne. Ellers har vi blot haft gode intentioner uden indhold.

}