Brodne kar skal kunne fratages retten til at uddanne elever. Det mener både arbejdsgivere og arbejdstagere på bager- konditorområdet. Det skal være med til at mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne. 

Fælles kronik publiceret i Altinget torsdag den 10. marts 2022, af: Formand Bager- & Konditormestre i Danmark (BKD) John Jønsson og forbundsformand for Fødevareforbundet NNF, Ole Wehlast.

Alle har ret til en uddannelse – men ikke alle skal have ret til at uddanne fremtidens faglærte.

Alt for mange unge ender med at springe fra en erhvervsuddannelse, inden de får et svendebrev i hånden. Det er katastrofalt i en tid, hvor manglen på kvalificeret arbejdskraft allerede presser virksomhederne, og analyser peger på, at vi i 2030 vil mangle 90.000 faglærte.

I en frafaldsundersøgelse, som Det Det Faglige Fællesudvalg for bager og konditor har foretaget, forklarer 37 procent af dem, der forlod uddannelsen, at det var et dårligt arbejdsmiljø, som fik dem til at kaste forklædet i ringen.

Undersøgelsen afdækker desværre eksempler på elever, som er bange for deres mester, som oplever fysisk ubehag ved tanken om at skulle på arbejde eller som generelt bare mistrives på grund af en hård tone i virksomheden.

Det er ikke en uangribelig ret at uddanne
Vi bliver nødt til at gøre noget drastisk, hvis vi skal have vendt skuden og sikre flere fagudlærte i fremtiden.

Vi vil derfor gerne gøre op med dogmet om, at alle virksomhedsejere, der blot opfylder nogle basale krav om at have faglært arbejdskraft ansat, har en uangribelig ret til at uddanne fremtidens bagere og konditorer. Der skal mere til. Eller rettere; der skal mere til for, at man kan få lov til at beholde sin ret til at uddanne.

Vi har desværre i for lang tid lidt vendt det blinde øje til og sendt unge ambitiøse og lærevillige mennesker afsted til lærepladser, hvor vi godt har haft en fornemmelse af, at risikoen for et problematisk læreforløb har været til stede. Derfor bør uddannelsessteder fremover ikke blot bedømmes på rent objektive forhold, men også på om de løser opgaven tilfredsstillende. Og gør de ikke det, skal de kunne fratages retten til at have elever.

Klip i kortet
Ligesom vi kender det fra færdselsloven, foreslår vi, at man får et klip i kortet – en advarsel – hvis man dokumenterbart og vedblivende ikke løser opgaven med at uddanne godt nok. Og efter tre klip, eller advarsler om man vil, mister man i en årrække retten til at uddanne elever.

En sådan ordning vil forhåbentlig skærpe de uddannelsesansvarliges fokus på at tilrettelægge gode uddannelsesforløb, og det vil måske endda få de unge til at søge mod virksomheder uden 'klip i kortet'. Samtidig kan vi sikre os, at de mange gode lærepladser bliver belønnet for deres arbejde. For det er væsentligt for os at understrege, at langt de fleste af arbejdsgiverne behandler deres elever ordentligt – med respekt og med ordentlighed.

Vi har en stor opgave i at sikre, at virksomhederne har de rette værktøjer til at uddanne de unge, og derfor vil vi lægge mere arbejde i at få uddannet mestre og svende i at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø.

Vi skal ikke acceptere de få mestre og svende, der mener, at de har ret til konsekvent at råbe ad eleverne og presse dem udover det rimelige, med henvisning til, at der også blev råbt ad dem, da de var elever. Der er ingen grund til blindt at reproducere sin egen læretid, hvis den i øvrigt var fyldt med al mulig dårligdom.

Tiderne er skiftet, og kæft, trit og retning sikrer os hverken dygtige, tilfredse eller engagerede lærlinge og medarbejdere eller den kvalificerede arbejdskraft, vi så hårdt har brug for.